Trop

Velkommen til Jungletroppen - afdelingen for de 12-16 årige (6.-9. klasse)Spejder der klatrer.

Børn leder børn

I Jungletroppen arbejder vi ud fra princippet om at børn leder børn. Derfor er spejderne delt ind i mindre selvstyrende grupper kaldet patruljer. I Jungletroppen hedder patruljerne Næseaberne, Pumaerne og Koalaerne.

Hver patrulje har en patruljeleder (PL) og en assistent (PA). Det er primært PL og PA som planlægger de ca. 3 patruljemøder, som patruljen har hver måned. Dette sker i samarbejde med de voksne ledere i troppen. Desuden står lederne for ét fælles møde hver måned, hvor alle 3 patruljer er samlet til tropsmøde.

Vi arbejder meget med at uddanne spejderne til at tage ansvar og til at blive gode instruktører. Patruljelederne bliver klædt på til jobbet gennem PLA-møder og vi sender hvert år et stort antal spejdere afsted på PLAN-kurser i efterårsferien. Ud over at være meget lærerigt, er disse kurser også en kæmpe oplevelse, som tilmed giver spejderne nye spejdervenner i hele landet.

RanAktiviteter

Spejderne har selv stor indflydelse på aktiviteterne på møderne, så kun fantasien sætter grænser. Så vi laver alt fra fodbold i mørke til mini-løb i skoven og geocaching.  Vi tager forskellige seje mærker som f.eks. Shortymærket, hvor man skal have shorts på til spejder et helt år eller 1000 km-mærket, hvor man inden for et år skal gå eller cykle 1000 km.

Tid og sted for troppens møder

Langagergård hver torsdag kl. 19-21

Ture og lejre

Desuden har vi i troppen fede weekendture og sommerlejre. Vi kan nævne weekendturene på korpsets sejlskib Ran og FFF som er en tropsweekend med bl.a. natløb, som seniorerne planlægger.

Nathejk er et weekendløb for de seje spejdere, der går 30-50 km på en weekend og næsten ikke sover. Vi deltager også i forskellige andre adventurespejd-løb, som man kan læse mere om på www.adventurespejd.dk. Og så er der ikke mindst de ture patruljerne selv planlægger, samt kollektivuge, hvor spejderne bor på Langagergård en hel uge, mens de går i skole om dagen og råhygger om aftenen.

Kom frisk – det er aldrig for sent at lære noget nyt.

Junglebrøl fra

Ditte, Anette, Mette, Peter og Torben

Kontakt

Kontakt til afdelingen kan ske til trop@skovgruppen.dk.

Kontakt vedr. medlemskab skal ske til medlem@skovgruppen.dk.