Canada 2024

Skovgruppens spejdere mellem 12 og 23 år er blevet inviteret til Canada

Vi var værter for en canadisk spejdergruppe fra Vancouver i forbindelse med Spejdernes Lejr 2022. De var meget glade for deres besøg hos os i Albertslund, hvor de lånte spejderhytten Langagergård, hvor vi viste dem rundt i København og inviterede dem til dansk middag hjemme hos fem spejderfamilier i Albertslund. Vi delte lejrplads med dem på Spejdernes Lejr og delte mange gode oplevelser, når vi for eksempel lavede mad sammen over bål og lærte hinanden sange om lejrbålet. Canadierne var så glade for vores gæstfrihed og spejdervenskab, at de har inviteret os til at komme til Vancouver og opleve spejderlivet og naturen der.

Vi vil meget gerne tage imod deres invitation og rejse til Canada i sommeren 2024. Vi er fuld gang med planlægningen sammen med de canadiske spejderledere – som både kan låne os udstyr, byde os indenfor i canadiske hjem, være guider for os på vandreture og vise os, hvordan canadiske spejdere tager på lejr.

Vi forventer at kunne samle ca. 25 spejdere og fem ledere.

Vi vil være afsted i ca. 10 dage.

Vi har udarbejdet et budget, der indeholder rejseomkostninger, forplejning, aktivitetsudgifter, forsikring, overnatning, transport lokalt, merchandise og uforudsete udgifter.

Vi er i gang med flere aktiviteter for at samle penge ind og indtænke udgiften i spejdergruppens årsbudgetter, så vi kan holde en deltagerpris, der gør det muligt for alle forældre at sende deres spejdere afsted.

Regnskab for tombola i Albertslund Centrum

Kontakt spejderlederne for yderligere information:
Ditte Jepsen, ditte.klocker@gmail.com/40 43 78 83
Torben Heikel Vinther, torben@webfronten.dk/27 28 33 12